23948sdkhjf

Nordtronic nomineret til erhvervspris

Det nordjyske elektronikvirksomhed er med i opløbet, når den mest innovative virksomhed i Frederikshavn Kommune skal kåres.
I alt 11 virksomheder er nomineret i innovationskonkurrencen Tag Fat, hvor man vil kåre Frederikshavn Kommunes mest innovative virksomhed. Det skriver Kanal Frederikshavn.

- Det har ikke været svært at nominere så mange af vores lokale virksomheder, fordi vi har et innovativt erhvervsliv. Vi er i vores område vant til at skulle kæmpe for tingene, og det kræver, at man er innovativ og fokuseret på at udvikle og optimere sin virksomhed. Vi har derfor en god tro på, at en af vores kandidater kan få sejren til Frederikshavn Kommune for andet år i træk, siger Karl Erik Slynge, formand for Frederikshavn Erhvervsråd, til nyhedsitet.

Udover Nordtronic er Offshore and Marine Contacts, Saga Shipping, Klostergydens Fisk, Nordjysk Bioenergi, Amanda Seafoods, CH Marine Consult, Hotel Viking, Sæby Svømmebad, Norkab og Danish Yachts nomineret.

Via en måling af virksomhedernes innovationsevne skæres feltet ned til tre virksomheder, og herefter skal eksperter fra Aarhus Universitet kåre den endelige vinder. Vinderen fra Frederikshavn går videre i den regionale Tag Fat-konkurrence, som er arrangeret af Region Nordjylland.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062