23948sdkhjf

Studerende bygger Danmarks største 3D-printer

18 studerende ved Ingeniørhøjskolen i Aarhus har bygget en 3D-printer på én kubikmeter.
Hvad gør man, hvis 3D-printeren hele tiden er optaget. På Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet gik 18 studerende i gang med at bygge sin egen. Det blev gjort på én weekend, og resultatet er Danmarks største af slagsen, som fylder én kubikmeter. Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.

- Vi kan mærke en meget stor interesse for 3D-print fra vores studerende både i forhold til at følge de printfag, vi udbyder, men også i forhold til prototypefremstilling. Mange vil hellere printe end at få hjælp til den traditionelle fremstilling på vores værksteder, siger Christian Perti, adjunkt Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet.

Jeppe Ibsen læser til civilingeniør i Mekanik, og han er en af de studerende, der har været med til at tegne, beregne og bygge den nye printer. Han er ikke et sekund i tvivl om, at printteknologien kommer til at fylde meget i hans fremtidige ingeniørkarriere.

- Det er en enormt fascinerende teknologi, som i høj grad for betydning for maskiningeniørens arbejde i fremtiden. Man kan sige, at han eller hun i langt højere grad kommer til at spille en nøglerolle i alle former for formgivning og produktdesign.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063