23948sdkhjf

Danske Milestones Systems udvikler med JVC

Den japanske elektronikgigant JVC og danske Milestone Systems har etableret et udviklingssamarbejde, og det første resultat af samarbejdet er en ny netværksbaseret digital video-overvågningsløsning, VR-N900, der integrerer Milestone software på JVC’s hardwareplatform.
Danske Milestones Systems udvikler sammen med japanske JVC om systemer til videoovervågning.

- Danske Milestone Systems er global markedsleder inden for netværksbaseret videoovervågningssoftware, og er derfor det helt oplagte valg for os som samarbejdspartner. Formålet med samarbejdet er at udvikle og markedsføre innovative netværksbaserede sikkerheds-systemer på det globale marked, siger Toshiya Ogata, Senior Staff Manager, JVC, Japan.

Lars Thinggaard, administrerende direktør i Milestone Systems siger:
- Ved at integrere Milestones softwareteknologi med JVC’s hardwareteknologi får man det bedste fra begge verdener. Samtidig kan begge selskaber få glæde af hinandens markedsfordele ved en fælles markedsføringsindsats på det globale marked for sikkerhedssystemer.

På markedet marts 2007
Den nye netværksbaserede digtitale videoovervågningsoptager lanceres i løbet af marts måned i Japan, Europa og på det amerikanske kontinent.

Med VR-N900 er det muligt at optage, se og søge på billederne fra såvel de analoge overvågningskameraer som de stadigt mere fremherskende digitale netværks-kameraer uden en tilkobling til en selvstændig pc.

Verdensmarkedet for IP-baseret videoovervågningssoftware har i 2006 oplevet en eksplosiv vækst på imponerende 45 procent, og væksten estimeres til at fortsætte med i snit 37,6 procent om året frem til 2010, ifølge det uafhængige analyseinstitut IMS Research. Det er de netværksbaserede videoovervågningsprodukter, der spås den højeste vækst på videoovervågningsmarkedet. I 2010 anslås markedet for IP-baseret videoovervågningssoftware at nå knap 500 mio. USD.

Samarbejde siden 2005
Den oprindelige alliance mellem JVC og Milestone Systems kom i stand allerede i 2005 med en aftale om, at JVC kunne markedsføre Milestone Systems’ software på de europæiske markeder. Partnerskabet med JVC blev derefter udbygget i 2006 med aftalen om også at produktudvikle sammen.

De udvidede samarbejde betyder samtidig, at JVC kan tilbyde skræddersyede løsninger med Milestones software på det japanske marked.

Kilde: Milestones Systems / http://www.milestones.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062