Kiss Technology stadig i vanskeligheder
Kiss Technology har stadig ikke formået at rette op sin skrantende forretning. Amerikanske Cisco overtog ellers den danske dvd- og hardiskoptager-virksomhed, da der var plus på bundlinjen, men massive produktionsproblemer i Danmark og Ungarn afføder røde tal på bundlinjen.
Kiss Technology, der i dag har taget navneforandring til Cisco Linksys Kiss ApS , ender i det netop afsluttede regnskabsår ud med et minus på 87,7 mio. kr. Det første år Cisco var indtrådt som ny ejer endte med et underskud på 67,8 mio. kr., som dengang blev dækket med en kapitalindsprøjtning fra amerikanerne.
I dag har det samlede underskud nu rundet 155 mio. kr. efter skat.