23948sdkhjf

Tale fra Bush opløfter Vindmølleindustrien

Præsident George Bush har i en tale til nationen bekræftet USA's ambitioner om at bruge ny teknologi som værn mod klimaforandringer og til at sikre USA's energiforsyningssikkerhed. Det er en udmelding, som Vindmølleindustrien glæder sig meget over.
- Vi tror på, at Bush mener det, når han siger at USA satser på vedvarende energi og vindkraft, siger direktør Bjarne Lundager Jensen til TV2 News. Han fortsætter:

- Talen er et udtryk for at Bush har forstået, at den amerikanske befolkning og folket i en række vestlige lande ønsker mere vedvarende energi.

Tallene fra det amerikanske marked bekræfter, at USA satser stærkt på vindkraft. Sidste år voksede den amerikanske installerede vindkraft kapacitet med 27 pct. svarende til investeringer i vindkraft på omkring 4 milliarder dollars. Med næsten 2.500 MW installeret i 2006, var vindkraft for andet år i træk den næststørste kilde til ny kraftværkskapacitet i USA efter gas.

Allerede inden talen var det ventet, at der i 2007 vil blive opstillet ca. 3000 MW efter at den såkaldte PTC, en skattefradragsordning for vindkraft, blev forlænget ti udgangen af 2008.

Et af talens hovedpunkter er øget brug af elektricitet og biobrændsler i transporten. Når man omdanner biomasse til biobrændsel, skal der bruges store mængder strøm. Derfor opføres en række vindmølleparker i midtvesten med det særlige formål at levere energi til biobrændselsproduktion.

- Når vi i Danmark ønsker at øge biobrændsler i transporten, så skal man huske, at en forudsætning for at det er klimaneutralt er, at elektriciteten hentes fra nye vedvarende anlæg. Ønsker vi et bedre klima og øget energiforsyningssikkerhed, så er vedvarende energi og især vindkraft det mest effektive svar, siger Bjarne Lundager Jensen.


Kilde: Vindmølleindustrien / http://www.windpower.org

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079