23948sdkhjf

Fem gode råd til afholdelse af tavlemødet

Et af de centrale værktøjer i leanfilosofien er brugen af tavlemøder, som Frits Nygaard, chefkonsulent i DI, her giver fem gode råd til at implementere og udføre.
Electronic Supply har i denne måned fokus på lean og bringer i den forbindelse DI’s råd til virksomhedsledelsens brug af de kendte leanværktøjer: tavlemøder, værdistrømskortlægning og audit.

Som supplement til de fem gode råd siger fagleder hos DI, Christina Villefrance Møller, til Electronic Supply, at virksomhedsledelsen skal være bevidst om tre på hinanden følgende faser i brugen af værktøjerne: forberedelse, implementeringen og opfølgning.

Frits Nygaard, chefkonsulent i DI, giver her giver fem gode råd til at implementere og udføre tavlemøder i leanarbejdet.

1. Klare møderegler
Det kræver disciplin af alle deltagere at gennemføre mødet på 20 minutter. Der skal derfor være klare regler for mødet. Reglerne skal være synlige på tavlen. Reglerne er grundlaget for mødets effektivitet. Alle skal være forberedt til mødet, og der skal være ro under mødet. Mødet afholdes stående. Der er ingen samtale, elektronisk kommunikation eller afbrydelser under mødet.

2. Start til tiden
Mødet starter til tiden. Det betyder, at alle har standardarbejde at udføre inden mødet, så de er forberedte til mødet. Mødelederen gennemgår tavlerne inden mødet. Hvis noget mangler, udgår punktet, og den ansvarlige anmodes om at følge op på standardarbejdet.

3. Slut til tiden
Mødet afslutter til tiden. Mødelederen styrer opgavefordelingen for Forhindringstavlen, så tiden holdes. Sluttiden skal holdes, da dette møde er det første i en række aktiviteter, som skal sikre, at beslutningerne fra mødet omsættes til handling.

4. Ingen tager ordet
Der er ingen samtale under mødet. Mødelederen tildeler ordet til de ansvarlige, når der er behov for supplerende information. Denne disciplin er nødvendig for, at deltagerne kan holde koncentrationen under mødet.

5. Klare korte svar
Svar skal være korte og baseret på fakta. Skån deltagerne for forklaringer og historier om, hvorfor en afvigelse er opstået. Deltagerne har ikke behov for at høre andres antagelser, teorier eller erfaringer. Deltagerne har brug for at vide, hvor vi står og, hvordan vi holder kunderne skadesløse.

Kilde: Dansk Industri (DI)

Artiklen er en del af temaet Lean.

Læs mere om: Lean
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081