Elektronikdirektør om vigtig branche: - Udviklingen kører på én gang virkelig hurtigt og virkelig langsomt
Af Benita Dreyer-Andersen
Søfartsbranchen får tit skudt i skoene, at de er konservative.
Men man skal passe på med at fastholde branchen i det billede. Måske ender det med at det er leverandørerne, der er konservative.
Sådan lyder det fra direktør Christian Nielsen i et interview med Electronic Supplys søstermedie Søfart.
Han står i front for elektronikvirksomheden DEIF der, med en global markedsandel på omkring 40 pct., i stadig stigende grad leverer elektronik til verdens skibe - i alt fra lystyachter til de helt store tankskibe til offshoreinstallationer.
Og her har man travlt. For elektronikken vinder frem i skibsfarten. En higen efter at gøre ting smartere, grønnere og mere effektive. Den har rederne luret og bestiller rask væk state of the art teknologi til fremtidens flåde.
Men så opstår flaskehalsen, forklarer Christian Nielsen.
- Udviklingen kører på én gang virkelig hurtigt og virkelig langsomt. Hurtigt fordi den teknologiske udvikling buldrer derud af, og man kan mere og mere, siger han.
- Langsomt, fordi det stadig tager flere år fra man træffer beslutningen, til skibet ligger der og man ser resultatet af sin investering, fortæller Christian Nielsen til Søfart.
Et tohovedet tempo
Og dét tohovedede tempo er man nødt til at forstå, hvis man som leverandør skal begå sig i den maritime sektor, siger Christian Nielsen.
DEIF leverer - udover til marinesegmentet - også elektronik til landinstallationer og vindmøllebranchen. Så direktøren oplever på egen hånd, hvordan brancherne bevæger sig forskelligt i den grønne sags tjeneste.
DEIF vil have en vindmølle i haven
DEIF har i 2024 klippet snoren til en større fabriksudvidelse. I samme ombæring har fabrikken anlagt en have rundt om bygningen med fokus på at fremme biodiversiteten.
- Vi arbejder også på at opføre en vindmølle. Vi planlægger at købe en af ældre dato og sætte den i stand med vores egne komponenter. På den måde kan den også tjene som showcase, når kunder kommer på besøg, siger Christian Nielsen.
Når vindmøllen er i drift, regner direktøren med, at virksomheden kan blive selvforsynende.
- Vindmøller sætter et andet tempo. Produkterne er enormt skalerbare i den sektor, så når først du har udviklet løsningen til vindmølletypen, så trykker man bare på knappen til masseproduktion, siger han.
- Det kan søfarten ikke. Der er et kæmpe lag af underleverandører til værfterne, hvert skib er særligt og skal serviceres forskelligt, siger han.
Helt konkret producerer DEIF typisk 100-200 ens produkter til installering i skibe. I vindmøllesektoren taler vi i tusindvis af ens produkter.
- Sikkerheden ombord på et skib er også en kæmpe faktor, og den har de andre brancher ikke på samme måde. Der er liv på spil, hvis systemerne svigter. Det kræver særlige produkter og komponenter, særlig udvikling og massevis af tests, siger han.
Tester selv
På fabrikken i Skive tester man selv sine egne produkter målrettet søfarten. Selvfølgelig i takt med en jævn strøm af kontrolbesøg fra DNV, LR og de øvrige klassifikationsselskaber - men pointen er, at den maritime sektor er helt unik i mængden af påkrævede test.
Krav til støj eksempelvis. Elektronikken må ikke overdøve nødfrekvenser, og derfor bliver alt elektronik testet i mødet med antenner, der måler bølgelængder.
- Vi kunne sagtens få lavet udført tests ude i byen, men der vil opstå kæmpe flaskehalse, og vi ville ikke have den fulde kontrol med, hvornår produkterne blev behandlet og kom tilbage. Derfor har vi bygget vores eget testcenter, siger han.
Og noget tyder på, at det var en klog beslutning. I hvert fald kan Christian Nielsen mærke, at det maritime segment langsomt fylder mere og mere i DEIFs forretning.
- Der er kommet elektronik i alt, og alle skibe bliver mere komplekse. En fiskekutter er noget andet i dag end tidligere, og en færge som tidligere var relativt simpel, er pludselig langt mere avanceret, siger han.
- Desuden har udrulningen af landstrøm gjort, at land- og marinesegmentet i en eller anden grad smelter sammen over kajkanten. Der skal strøm til begge steder. På den måde hjælper vores segmenter hinanden, siger han.
- Men inden for fem år vil det ikke undre mig, hvis vores marine segment er langt større end de landbaserede installationer.
Redernes nye interesse
Den accelererende udvikling betyder også, at flere typer at fartøjer bliver mere elektrificerede. Også i takt med, at den grønne omstilling rammer verdensflådens maskinrum.
- Den største forskel er, at rederne er begyndt at interessere sig for, hvad der sker i maskinrummet, siger Christian Nielsen.
Det øgede fokus på udledning og brændstoføkonomi har gjort sejlads til en videnskab, og tendensen bliver yderligere speedet op af, at alt efterhånden er målbart og overvåges af elektronik i maskinrummet.
- Det betyder også, at langt flere skibe er interessante for os nu. Vi kan byde ind til flere kunder, simpelthen fordi alle skal bruge vores styringselektronik, siger han.
Han uddyber, at DEIF netop har været involveret i en brintdreven postbåd, der sejler på Seinen i Paris. Igen en opgave, der ikke var havnet i Skive, havde det ikke været for udviklingen og den grønne bølge.
Fremtidens modulbyggeri
Men som leverandør skal man holde tungen lige i munden.
For det er endnu ret svært at gennemskue, hvilken vej den grønne pil peger. Hvilken type brændstof, bliver den dominerende og ikke mindst hvornår?
- Det betyder, at kunden træffer beslutningen om brændstofstypen meget sent. Som leverandør får vi at vide, at vi skal levere til to hovedmotorer på el, mens beslutning om energien bliver truffet senere eller det laves modulært. En slags modulbyggeri, fordi ingen kender fremtiden, siger han.
- Vi skal sørge for at kunne supportere alle. Det kræver, at vi har store ører i branchen. Det har vi så, siger Christian Nielsen.
DEIF har aktivitet i store dele af verden, og Christian Nielsen tager selv turen til datterselskaberne, f.eks. i Asien, en gang om måneden for at pleje relationerne og mærke, hvad der rører sig på markederne.
Lige for tiden er DEIF optaget af at nedsætte deres Scope 3-udledning, der relaterer sig til aktiviteter a la transport og underleverancer - altså den del, DEIF ikke produktionsmæssigt har fuld kontrol over. En stor andel af råprintene, som DEIF køber og bygger deres installationer ud fra, kommer fra Kina, og derfor er fokus lige nu på at nudge kineserne til en grønnere produktion.
- Råprint udleder meget, når man producerer det, og det skal løses lokalt. Kineserne er optagede af at nedsætte deres footprint, men det er klart, at vi som dansk kunde kan være med til at trække dem i den rigtige retning, siger han.
- Vi kan jo sælge vores løsninger fra vores land segment til dem og hjælpe dem med at blive grønnere. Det betyder grønnere print til os, og så er cirklen sluttet, siger Christian Nielsen.
Skive ranker ryggen
I det hele taget har man i Skive indset, at man godt kan ranke ryggen som dansk elektronikproducent. Man skal lade janteloven blive i Skive og stå ved, det man kan.
- Man skal møde kunderne uden arrogance. Især i Kina. Men vi vil gerne stå ved, at vi er blevet dygtige til det, vi laver, og at vi har indflydelse, hvis vi tager den, siger han.
Christians Nielsens kalender tæller blandt andet aftaler med de største virksomheder, der rejser til Danmark alene for at aflægge besøg i Skive. Under komponentkrisen bed han skeer med den store franske elektronikproducent ST Microelectrics, og for nylig har de største japanske spillere også besøgt DEIF.
- Man skal ud af den tro, at de store virksomheder ikke gider os, slutter Christian Nielsen.
