23948sdkhjf

GPV i udvikling trods et par hårde slag

GPV Industri har fortsat sin positive udvikling i omsætningen, trods det faktum, at printkortfabrikken i Kina og en dansk ordre inden for Mekanik-divisionen har givet underskud på godt 23 mio. kr.
Den positive udvikling i omsætningen fortsatte i 2. kvartal 2006/07 for GPV Industri. Udviklingen i omsætning og resultat har været tilfredsstillende bortset fra printkortfabrikken i Kina og en enkelt ordre i Danmark i Mekanik-divisionen.

Omsætningen blev i 2. kvartal 2006/07 på 292,8 mio. kr. mod 232,1 mio. kr. i samme periode året før. I 1. halvår blev omsætningen på 546,0 mio. kr., en stigning på 19 pct. fra 460,4 mio. kr. sidste år.

Den højeste omsætningsstigning var inden for Mekanik-divisionen, oplyses det i regnskabet.

Resultatet før skat blev i 2. kvartal 2006/07 et minus på 1,2 mio. kr. mod et plus på 2,6 mio. kr. i samme periode sidste år. Trods det negative resultat er der fremgang, eftersom resultatet i første halvår 2006/07 blev et minus på 11,1 mio. kr.

Ordreindgangen og opbygningen af produktion inden for FAD-området, som dækker over forsvar, luft- og rumfart, er fortsat betydelig.

For hele året forventer GPV Gruppen et resultat før skat, der er justeret til niveauet 30 mio. kr. mod tidligere 30-35 mio. kr.

Kilde: Kvartalsregnsakb for GPV Industri http://www.gpv.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.055