Electronic-06 blev et tilløbsstykke
Efter en veloverstået elektronikmesse i Odense kan arrangørerne melde om stor succes. Trods det fantastiske sommervejr i september havde messen 4064 besøgende.
Ingeniøren meddeler, at over 75 pct. i år havde valgt at præregistrere sig til messen, og disse personer havde dermed muligheden for at vinde 2 flybilletter til en værdi af 5000 kr. De heldige blev Lars Nygaard, Fibox A/S og René Skovgaard Jensen, Devi A/S (Danfoss A/S).
Gratis konferencer blev en succes
Messens gratis konferencer blev en kæmpe succes. Således var over 100 tilmeldt konferencerne om Global Sourcing og Blyfri elektronik.
Konferencen om Embedded Solutions nåede over 200 tilmeldinger, og det indikerer aktualiteten for nøjagtig dette emne.