23948sdkhjf

Sonofon er nu også med på 3G-bølgen

Sonofon lancerede ved midnatstid i nat sit 3G-net. Teleselskabet har rullet sin løsning ud på rekordtid i håb om at kunne holde på sine erhvervskunder.
Ved midnatstid i nat blev Sonofon Danmarks tredje teleselskab med et tændt 3G-net. Vurderinger lyder, at den hurtige udrulning er et strategisk skridt for at holde på selskabets erhvervskunder. Det skriver Computerworld i dag.

Sonofons erhvervskunder har efterspurgt selskabets strategi i forhold til nye teknologier og platforme, herunder især 3G. Derfor er nettet allerede nu i luften for at overbevise erhvervslivet om, at Sonofon er med i front.

Ventede Sonofon for længe, kunne de risikere, at mange erhvervskunder ville gå til for eksempel TDC og få deres årrække-kontrakter forlænget der i stedet. At Sonofon ikke har været med på 3G-bølgen før nu kan have sendt siganler om, at de ikke kan levere varen. Derfor er det meget vigtigt for teleselskabet, at de nu viser ansigt.

- 3 har jo forsøgt med mange forskellige services, og jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt markedet efterspørger de mere avancerede services. I første omgang efterspørger markedet simpelthen bare mobil båndbredde til at levere de mest simple services, som for eksempel e-mail og kalenderintegration. Og det er her Sonofon er nødt til at være med, vurderer Brian Troelsen, der er senioranalytiker hos IDC.

Den lidt defensive strategi fra Sonofons side hænger blandt andet sammen med, at selskabet ikke fik en 3G-licens i første omgang tilbage i 2001, hvor TDC, 3 og Telia købte deres licenser. De kunne slet ikke matche de høje bud på 950 mio. kr., som konkurrenterne kom med.

I dag har de fået licensen i hus for den nette sum af 533 mio. kr., oplyser avisen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078