23948sdkhjf

Kinesisk elektronik-gigant vil lave en elbil

Den kinesiske elektronikproducent Xiaomi, der nok mest er kendt for sine smartphones og robotstøvere, er nu klar til at kaste sig over bilproduktion. 

Der kan synes langt fra robotstøvsugere, smartphones og andre gadgets – og så til elbiler.

Medmindre man altså er den kinesiske elektronikproducent Xiaomi, der kort før nytår præsenterede planerne for at bygge netop en elbil ved navn SU7. 

Dermed kaster den kinesiske mobil-gigant sig ind på et marked, der i forvejen har mange og stærke spillere som fx ligeledes kinesiske BYD og amerikanske Tesla, der i øjeblikket kappes om at sælge flest elbiler på verdensplan.

Blandt de største

Men den store udfordring lader ikke til at skræmme topchef og grundlægger af Xiaomi, Lei Jun. 

Hans ambitioner er i hvert fald massive, som han fortalte ved afsløringen af firmaets elbil-planer kort før nytår.

- Gennem 15 til 20 års indsats sigter Xiaomi mod at blive en af de fem største globale bilproducenter.

Og selvom det kan lyde som en utopi, så har Xiaomi før bevist, at de kan komme fra baghjul og sætte sig markant på en branche, som selskabet for eksempel har gjort det på mobilmarkedet, hvor det i dag er verdens tredje største producent, kun overgået af Apple og Samsung.

Og skal man tro topchefen, så er et af hans trumfkort netop at kunne bruge erfaringerne fra forbrugerelektronikken i bilproduktionen - og det skal altså være med til at bringe selskabet med helt i toppen, håber den stenrige Xiaomi-grundlægger og topchef, Lei Jun, som han fortalte ved lanceringen. 

- Xiaomis mål er at lave en drømmebil, der er lige så god som Porsche og Tesla. 

Det vides endnu ikke hvornår bilen er på gaden eller om den kommer til Danmark.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125