23948sdkhjf

AMD er nu størst i Kina

AMD har tirsdag åbnet et nyt multi-million dollars udviklingscenter i Shanghai, Kina. Det nye center bliver udviklingsafdeling for den næste generation af AMD’s mobile platforme og vil samtidig spille en central rolle i forhold til at teste fremtidige micro processorer.
AMD har netop åbnet et nyt udviklingscenter i Shanghai, Kina, hvor næste generation af AMD’s mobile platforme udvikles, og hvor fremtidige micro processorer vil blive testet.

- Åbningen af det nye udviklingscenter i Kina, illustrerer på én gang vores tætte relationer til landet samtidig med, at vi flytter, for at komme tættere på kunder og slutbrugerne af vores teknologi, siger Dirk Meyer, adm. direktør i AMD om åbningen af det nye center i Shanghai.

AMD har planer om at ansætte hundreder af nye medarbejdere i de nyåbnede faciliteter, og det gør centeret til AMD’s største system design centrum uden for USA. Shanghai er blevet et verdenscenter for kompetencer inden for PC system design, og netop derfor er byen det perfekte match til AMD’s nye innovationscenter.

- Kina er et af de hurtigst voksende IT-markeder i verden og spiller en afgørende rolle for AMD’s vækst og succes, udtaler Karen Guo, underdirektør i AMD og direktør for de kinesiske aktiviteter ”AMD Greater China”.

Åbningen af det nye center i Shanghai kommer også en række af AMD’s producenter og leverandører til gode. Heriblandt tæller Lenovo, Tongfang, Flocity, HP, IBM, Sun, Acer, Asus, BenQ og Fujitsu.

Koncernen håber endvidere på, at det nye udviklingscenter åbner for yderligere ekspansionsmuligheder.

Kilde: AMD. http://www.amd.com

Læs mere om: AMD
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063