23948sdkhjf

Aktionærer vil udskifte ChemoMetecs bestyrelse

En gruppe aktionærer ønsker at udskifte to af de nuværende tre bestyrelsesmedlemmer i ChemoMetec A/S.
En gruppe aktionærer, der repræsenterer mere end 5% af selskabets aktiekapital, har anmodet bestyrelsen i ChemoMetec A/S om at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling.

Baggrunden for anmodningen er gruppens ønske om udskiftning af to af de nuværende tre bestyrelsesmedlemmer.

Indkaldelsen til generalforsamlingen vil blive udsendt i henhold til selskabets vedtægter.

Direktør fratrådte i maj
I maj meddelte medico-producenten, at administrerende direktør Martin Glensbjerg havde fratrådt sin stilling i selskabet.

Martin Glensbjerg havde på daværende tidspunkt været administrerende direktør for selskabet de seneste tre år og er en af ChemoMetecs oprindelige grundlæggere

Martin Glensbjergs fratræden var begrundet i et ønske om at tilføre ChemoMetec yderligere forretningsmæssige kompetencer for at kunne realisere de indtjeningsmuligheder, som man mener, selskabets produkter repræsenterer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.052