23948sdkhjf

Mobotix genopfinder bevægelsesregistrering

Gennem udviklingen af MxActivitySensor har Mobotix opfundet en metode til intelligent videobaseret bevægelsesregistrering.
Mobotix AG har løftet sløret for en teknologi, der registrerer mennesker og ting i bevægelse, mens den ser bort fra overflødige forandringer og bevægelser i omgivelserne. Det reducerer antallet af falske alarmer drastisk. Gennem udviklingen af MxActivitySensor har Mobotix opfundet en metode til intelligent videobaseret bevægelsesregistrering.

- MxActivitySensor er en helt ny teknologi, der bogstavelig talt er fem år foran eksisterende videobaserede systemer til bevægelsesregistrering, siger Ralf Hinkel, stifter og CEO hos Mobotix.

– Det største problem med bevægelsesregistrerings-software i dag er den massive mængde falske alarmer. MxActivitySensor reducerer disse falske alarmer med op til 90 procent og næsten uden konfigurationstid. At opfange de rigtige begivenheder med traditionel bevægelsesregistrerings-software er som at finde en nål i en høstak, da alle former for bevægelse sætter en alarm i gang, fortsætter Ralf Hinkel og kalder produktet for en "game-changer."

- MxActivitySensoren er direkte integreret i kameraet, hvilket betyder, at analyser også kan foregå der. Kun relevante begivenheder sætter en alarm i gang, som så alarmerer alle netværkets kameraer. På den måde spares brugeren for at lægge beslag på en enorm mængde båndbredde, især når mange kameraer er installeret i netværket, uddyber Ralf Hinkel.

Når et menneske eller køretøj bevæger sig gennem kameraets synsfelt, aktiverer MxActivitySensoren kameraet, der sætter en alarm-aktion i gang med fx optagelse, telefonopkald, e-mail, sms etc. MxActivitySensoren ignorerer alle andre forandringer i omgivelserne som eksempelvis sne, regn, vind samt skyer og træer i bevægelse. Denne intelligente håndtering af bevægelsesregistrering er i sandhed enestående på markedet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111