23948sdkhjf

Martin-datter henter markant ordre i Korea

Der er gang i væksten hos Martin Security Smoke. En af de største banker i Korea har afgivet ordre på 1200 tågegeneratorer, og virksomheden forventer nu sit første overskud siden 2001.
Martin Security Smoke A/S forventer i år et overskud efter at have modtaget en markant ordre fra bankgigant i Korea. Og den første ordre til banken kan føre flere med sig. Det skriver Dagbladet Børsen i dag.

- Den koreanske ordre er den væsentligste årsag til, at vi har øget omsætningen med 70 pct. i de første fem måneder af i år i forhold til samme periode i fjor. Det er 20 pct. over budgettet, udtaler salgsdirektør Mark Frihagen til avisen. Mark Frihagen overtager pr. 1. august posten som adm. direktør efter Henrik Sørensen.

Den nye direktør lover fremgang for Martin Security Smoke, der har været præget af lave omsætningsår. Virksomheden, der henter 95 pct. af sin omsætning i udlandet, ser efter Korea-ordren positivt på fremtiden.

Tågegeneratorerne anvendes udelukkende til sikring mod indbrud, tyverier og overfald i eksempelvis banker, detailhandel, skoler, varelagre, industri og pengetransporter.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079