23948sdkhjf

Mobility og services driver Ateas vækst

Væksten er drevet af en fokuseret indsats inden for everything-as-a-service og mobility-området, hvor salget af smartphones og tablets nu overstiger pc-salget.
Ateas omsætning for første kvartal 2013 endte på 1.336,7 millioner kr., hvilket er en vækst på 4,1 procent sammenlignet med samme kvartal 2012. Driftsresultatet (EBITDA) voksede med 2,2 procent og endte på 56,6 millioner kr.

Atea forsætter dermed med at tage markedsandele og trodser IDC’s forudsigelse om en markedsvækst på 0,3 procent i 2013.

- I første kvartal 2013 har vi for alvor mærket effekten af et øget fokus fra vores kunder på koncepter til den mobile arbejdsplads og medarbejdernes ønske om selv at vælge, hvilke computere, tablets og telefoner, de bruger i deres hverdag. Det betyder med andre ord, at mange danske virksomheder vælger at investere i mobile enheder. Vi har en klar forventning om, at denne tendens vil tage yderligere fart, siger administrerende direktør Lars Johansson, Atea.

I første kvartal 2013 steg Ateas salg af smartphones med 36 procent, og salget af tablets steg med 119 procent sammenlignet med samme kvartal 2012.

- Der er ingen tvivl om, at vi kan mærke en afmatning på det traditionelle pc-marked i forhold til samme periode sidste år, men som tallene viser, har vi formået at kompensere dette med et øget salg af mobility-produkter, siger Lars Johansson.

Samtidig evner Atea at binde sin indsats på produkter til mobility-området sammen med serviceforretningen med løsninger som Mobile Device Management (MDM) og Mobile Security.
Læs mere om: ATEA
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109