23948sdkhjf

B&O i nyt samarbejde med Universal Music

Bang & Olufsen indgår i partnerskab med Universal Music Group om lydkvalitet.
En delt begejstring for musikalsk kvalitet skal være udgangspunktet for et nyt samarbejde mellem Bang & Olufsen og Universal Music Group.

Det første fælles projekt mellem de to parter sammenbringer pladeselskabet Deutsche Grammophon og B&O Play, som er Bang & Olufsens nye brand.

- Vi er ekstremt stolte af at slå os sammen med Universal Music og dermed skabe kvalitetslyd med en global leder inden for musikoptagelser, siger CEO Tue Mantoni fra B&O.

Spændte på samarbejdet
Også Universal Music udtrykker tilfredshed med samarbejdet.

- Vores kunstnere er drevet af kvalitet, når de skaber deres musik, mens Bang & Olufsen står for kvalitet, når det gælder om at lytte til og nyde musik. Vi er meget spændte på, hvad vi kan opnå ved at arbejde sammen, siger Max Hole, der er formand og CEO for Universal Music Group International.

Begge parter vil løfte sløret for yderligere aspekter af deres samarbejde senere i år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062