23948sdkhjf

HMS køber IXXAT Automation

HMS Industrial Networks har købt IXXAT Automation, som leverer kommunikationsteknologi.
HMS Industrial Networks har købt IXXAT Automation – en leverandør af kommunikationsteknologi til industriel automatisering, maskinfremstilling og bilindustrien. IXXAT blev grundlagt i 1987 og har hovedkontor i Weingarten, Tyskland.

- IXXAT hi-tech produkter og tjenester er gode supplementer til HMS´s forretning, siger Staffan Dahlström, administrerende direktør i HMS Industrial Networks.

- Deres stærke position, især på det tyske marked, vil styrke vores tilstedeværelse i Centraleuropa. Sammen med vores datterselskab i Karlsruhe vil IXXAT styrke HMS i Tyskland – verdens førende marked for industrielle kommunikationsløsninger, siger han.

Mens IXXAT er kendt som en leverandør af CAN-baseret såvel som EtherCAT Powerlink og FlexRay-kommunikationsteknologi, har HMS en førende position, når det drejer sig om Profibus, Profinet, DeviceNet, EtherNet og IP-området, skriver HMS i en pressemeddelelse.

Adgang til nye salgskanaler
IXXAT Automation har en omsætning på 14 millioner euro og beskæftiger 85 medarbejdere, hvoraf 50 er produktudviklingsingeniører.

Virksomheden tilbyder software- og hardwareløsninger til CAN, en række industrielle Ethernet-standarder samt IEEE 1588, FlexRay og LIN. De tilbyder også skræddersyede hardwarekomponenter inden for indlejrede delsystemer samt komplette embedded systemløsninger til en bred vifte af verdensomspændende markeder som det industrielle, medicinske, elproduktion og bilindustrien.

IXXAT har datterselskaber i USA og Frankrig, og sælger sine produkter via distributører i 25 lande.

- Vi ser store muligheder for yderligere at udvide markedet for vores produktudbud ved at få adgang til HMS´s veletablerede globale salgskanaler, siger Christian Schlegel, direktør for IXXAT Automation.

- HMS hi-tech produktplatforme vil også være store aktiver for vores igangværende udviklingsprojekter og til nye teknologier, fortsætter han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141