23948sdkhjf

ETK EMS Group optimerer

ETK EMS Group har skruet op for investeringerne for at imødekomme en stigende efterspørgsel.
Fabrikschef Jesper Knuden og logistik direktør Torben Drejer hos ETK EMS Group har været i gang med et større puslespil. Det har omfattet en lang række maskiner og SMD-linjer på virksomhedens tre produktionssites.

I forbindelse med en større optimering af den nuværende maskinpark hos ETK EMS i både Danmark og Thailand viste der sig et behov for at få tilført yderligere kapacitet, og efter gennemgang af mulighederne på markedet faldt valget på at investere i den nye YS-series fra Yamaha.

- ETK EMS Asia i Thailand har fået forrygende travlt, og vi har brug for at få øget kapaciteten markant, siger logistik direktør Torben Drejer.

High-speed til Thailand
Investeringen i den nye Yamaha-linje skete i samarbejde med Core-EMT A/S i februar, hvilket har betydet, at kapaciteten og kapabiliteten i Skanderborg allerede er implementeret.

- For at kunne imødekomme efterspørgslen i Q2 og Q3 har det betydet, at vi har overført en af selskabets nyeste og nuværende high-speed linjer fra Danmark til Thailand, hvor den vil være installeret og klar til produktion ultimo marts, siger Torben Drejer.

Et tag på Sjælland
Han fortæller samtidig, at ETK EMS Frederikssund har fået et godt tag i det Sjællandske marked, hvorfor virksomheden har fået installeret en mere fleksibel SMD-produktionslinje, som matcher produktionsbehovet på den lokation optimalt.

- Med disse investeringer forventer vi at kunne imødekomme efterspørgslen det kommende års tid. Skulle der mod forventning blive behov for yderligere investeringer, føler jeg mig overbevist om, at maskinleverandørerne nok skal svare på vores opkald, siger Torben Drejer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062