23948sdkhjf

Forsker: Politikere har truffet valg om nyt kampfly

Lektor Jens Ringsmose mener, at Danmarks alliance med USA tæller langt vægtigere end tekniske egenskaber, når der skal vælges nyt kampfly til det danske flyvevåben.
Pilen peger i den grad på Joint Strike Fighter som fremtidens danske kampfly. Ifølge lektor ved Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet, Jens Ringsmose, er den åbne udvælgelsesproces, der er i gang, nemlig spil for galleriet. Det skriver Berlingske Tidende.

Det er en af konklusionerne i en forskningsartikel, han har skrevet, hvor han sammenligner Danmarks valg med en lignende proces i Norge for fem år siden. Her endte nordmændene med at bestille 52 JSF-fly.

Politikere: Alliancepolitik ikke aførende
Jens Ringsmose har blandt andet baseret sin artikel på en række interviews med ledende embedsmænd i både Danmark og Norge. Ifølge en af disse embedsmænd ville valget også falde på det amerikanske JSF-fly, selv om den svenske konkurrent Gripen skulle vise sig at være bedre rent teknologisk.

På Christiansborg afvises det dog, at man vil vælge JSF på grund af den alliance, man har med USA. Forsvarsminister Nick Hækkerup henholder sig til, at der endnu ikke er lagt en ramme for genstarten af typevalgsprocessen, og Ventres forsvarsordfører Troels Lund Poulsen slår fast, at alliancepolitik ikke kommer til at afgøre militære anskaffelser.

- Så havde vi ikke haft grund til at gennemføre en så åben og gennemsigtig proces, siger han til Berlingske Tidende.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079