23948sdkhjf

Rovsing klar med ny strategiplan

Efter opkøbet af en række produktrettigheder fra hollandske SSBV er softwareproducenten nu klar til en global satsning.
I september indgik Rovsing en aftale med SSBV om erhvervelse af SSBV’s produktlinje til test og simulering af satellitter – den såkaldte DSTE produktlinje. Selskabet erhvervede rettighederne til i alt 31 forskellige produkter. Til gengæld blev SSBV aktionærer i Rovsing, og det fælles selskab SSBV-Rovsing blev en realitet.

Efter overtagelsen af SSBV’s DSTE produktlinje vil SSBV-Rovsings primære fokus være salg af produkter samt løsninger opbygget af standardprodukter til det globale rumfartsmarked. Herudover vil SSBV-Rovsing fortsat som en sekundær aktivitet udføre aktiviteter inden for sine øvrige forretningsområder inden for rumfart (softwareudvikling, softwarekvalitetssikring og lokal ingeniørbistand).

SSBV-Rovsings kunder udgøres primært af store multinationale ”space prime contractors”, såsom Astrium og Thales Alenia Space. Selskabet har ikke tidligere haft nogen nævneværdig omsætning uden for Europa, og SSBV’s produkter har også primært været solgt til det europæiske marked, men er også solgt til flere kunder i USA.

I fremtiden vil SSBV-Rovsing søge at afsætte sine produkter til det globale rumfartsmarked, som omfatter det institutionelle, kommercielle og militære rumfartsmarked i Europa, USA, Indien og Fjernøsten og ikke kun som hidtil til det europæiske institutionelle marked.

Udvidelse af kapitalen
SSBV-Rovsings mål er en omsætning på 51 mio. kr. og et EBITDA på 6 mio. kr. i 2013/2014. Det skal efter planen stige til henholdsvis 71 mio. kr. og 17 mio. kr. i 2014/2015.

- Omsætningsmålene tager udgangspunkt i summen af den hidtidige Rovsing omsætning og den hidtidige omsætning for den overførte SSBV DSTE produktlinje. Denne samlede omsætning herfor udgjorde for året 2010/2011 ca. 47 mio. kr. Endvidere forventes det, at salget af DSTE produktlinjen kan øges ved salg fra Danmark, idet salget til ESA’s videnskabelige programmer ikke vil være underlagt de samme geografiske retur begrænsninger, som det har været tilfældet ved salg fra Holland. Endelig vil SSBV-Rovsing’s egenudviklede produktlinje være parat til globalt salg, skriver SSBV Rovsing i en fondsbørsmeddelelse.

Samtidig har selskabet offentliggjort en udvidelse af kapitalgrundlaget. I alt vil man udstede nye aktier for 26,1 mio. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127