23948sdkhjf

Svenske Ericsson overrasker positivt

Den svenske udbyder af kommunikationsinfrastruktur Ericsson overrasker positivt med en noget større indtjeningsfremgang end ventet i første kvartal.

Det justerede driftsresultat, EBIT, voksede 44 pct. fra samme kvartal sidste år til 6,21 mia. svenske kr.

Til sammenligning havde analytikerne ifølge Bloomberg News ventet et resultat på 5,09 mia. svenske kr.

- Vi opretholdt et solidt momentum i første kvartal på trods af en udfordrende og hurtigt skiftende makrobaggrund, og vores resultater understreger vores konkurrenceevne, siger administrerende direktør Börje Ekholm i regnskabet.

Omsætningen steg 3 pct. til 55,02 mia. svenske kr., hvilket var tæt på analytikerkonsensus.

På bundlinjen kan Ericsson desuden fremvise en vækst i nettoresultatet på 61 pct. til 4,22 mia. svenske kr.

- Når vi ser fremad, har vi fortsat tillid til vores stærke position inden for Mobile Networks og venter, at Enterprise vil stabilisere sig i løbet af 2025. I det skiftende globale handelslandskab og den makroøkonomiske volatilitet fokuserer vi fortsat på at kontrollere det, vi kan kontrollere, og på at levere til vores kunder.

- Vi er ikke immune, men vi er modstandsdygtige med en veldiversificeret produktion tæt på kunden og fleksibilitet til at tilpasse os skiftende forhold over tid, siger Börje Ekholm.

Den seneste uge er Ericsson-aktien steget 6,6 pct., mens status for hele 2025 er et fald på 18,1 pct.

.\\˙ MarketWire

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047