23948sdkhjf

Proshop Europe foran eksport-boom

Den århusianske producent af av-løsninger har investeret i øget eksport, og nu forventes det snart for alvor at kunne ses på bundlinjen.
I Danmark sidder Proshop Europe solidt på markedet for en række av-løsninger til oplevelses- og markedsføringsindustrien, og efter et længere tilløb satser Århus-virksomheden nu på at kunne hente fremtidens vækst i udlandet.

- Vi har måttet erkende, at opbygningen af afsætningskanalerne i udlandet har taget længere tid og været dyrere end forventet. Men vi er ikke i tvivl om, at investeringen i større eksport vil give det forventede afkast over tid, siger bestyrelsesformand Lars Ibsen Elbæk til Børsen.

Det er først og fremmest det europæiske marked, Proshop Europe satser på. Samtidig er en tidligere satsning i Dubai blevet droppet, ligesom virksomheden også har takket nej til at træde ind på det amerikanske marked, fordi man frygtede, at for hurtig vækst ville udvande brandet.

Proshop Europe er fem år i træk blevet kåret til gazelle-virksomhed i perioden 2006-2010. De seneste par år har væksten dog ikke helt levet på til ejernes egne forventninger, men i år forventer Lars Ibsen Elbæk fremgang i både overskud og omsætning. Den øgede satsning på eksportmarkederne forventes for alvor at kunne mærkes i 2014/2015-regnskabet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125