Danfoss sælger andel i Dantherm Power
Ballard og Dantherm får fuldt ejerskab over den østjyske brændselscelle- og brintvirksomhed.
Selskaberne, som alle tre er eksisterende aktionærer i Dantherm Power, har indgået denne aftale for at fremme fokus på deres respektive kerneforretninger.
Efter handlen ejer Ballard og Dantherm henholdsvis 57 procent og 43 procent af aktierne i Dantherm Power.
Dantherm Power har hovedsæde i Hobro, og selskabets aktiviteter er fokuseret på to forretningsområder: Power backup med primært fokus på telemarkedet og mikrokraftvarme-løsninger til private hjem.