23948sdkhjf

Huawei vil skabe 7.000 europæiske job

Den kinesiske mobilgigant har planer om at etablere et R&D-center i Helsinki og fordoble sin arbejdsstyrke i Europa.
Kinesiske Huawei gør nu klar til for alvor at erobre Europa.

Mandag meddelte selskabet i en pressemeddelelse, at man står foran at investere €70 mio. ( 522 mio. kr.) i et R&D-center i Helsinki, Finland.

- Vi mener, at nøglen til at styrke vores brand er at give forbrugerne en pålidelig og differentieret brugeroplevelse. Det åbne og innovative miljø i Finland er et ideelt sted for Huawei at styrke virksomhedens globale R&D-kapacitet, siger Kenneth Fredriksen, der er næstformand i Huawei i Europa i pressemeddelelsen.

7.000 nye ansatte i Europa
Huawei vil i første omgang ansætte 30 personer til centret, men målet er at nå op på 100 mand over en femårig periode.

Samtidig meddeler Reuters, at Huawei har planer om at fordoble antallet af ansatte i Europa fra 7.000 til 14.000 over en periode på fem år.

- Europa har vist sig at være et ganske åbent forretningsmiljø for Huawei, er Roland Sladek, talsmand for Huawei, citeret for at sige.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.536