23948sdkhjf

Ny direktør i CenSec

CenSec’s bestyrelse har truffet aftale om ansættelse af ny direktør for organisationen per 1. januar 2013.
Den nye administrerende direktør bliver Klaus Bolving, der blandt andet er tidligere chef for inspektionsskibene Triton og Vædderen samt chef i Forsvaret Efterretningstjeneste.

Senest har Klaus Bolving beskæftiget sig med ledelsesrådgivning for såvel danske som udenlandske kunder.

Klaus Bolving skal stå i spidsen for en videreudvikling af organisationens stærke netværkskoncept rettet mod at skabe og drive forretningsmæssige netværk indenfor en lang række CenSec-relaterede erhvervsområder, samt udbygge de nuværende netværk indenfor Forsvar og Sikkerhed.

Stærk ledelsesprofil
CenSec vil i fremtiden satse yderligere på at etablere specialiserede netværk for medlemmerne, hvilket vil opbygge og styrke den enkelte virksomheds position over for kunder og samarbejdspartnere. En bredere erhvervsrettet platform vil samtidig sikre, at medlemsvirksomheder får endnu bedre muligheder for at opbygge fremtidige afsætningskanaler, samarbejdsrelationer og vækst.

- Vi er overbeviste om, at Klaus Bolving med sin stærke ledelsesprofil fra Forsvaret kombineret med human ressource og virksomhedserfaring fra det civile erhvervsliv er den helt rette person til at tegne CenSec’s profil fremadrettet, udtaler bestyrelsesformand Poul Arne Jensen.

- Han matcher organisationens udvikling og ambitionsniveau, og vi ser med forventning frem til et spændende samarbejde.

Klaus Bolving har mere end 20 års ledelseserfaring og har i sit virke været vant til at arbejde i og skabe relevante nationale og internationale netværk.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089