23948sdkhjf

Danmarks største rumforskningsmiljø samlet på DTU

DTU Space indvier fredag sin nye bygning på Lyngby Campus og markerer dermed, at alle aktiviteter nu er samlet på ét sted.
Indvielsen af bygning 328 markerer endnu et kapitel i samlingen af det største miljø for rumforskning i Danmark. Organisatorisk blev DTU Space skabt, da Danmarks Rumcenter og DTU fusionerede i 2007, og derfor har man indtil i år haft til huse både på Lyngby Campus og på Juliane Maries Vej på Østerbro i København.

Med indvielsen af den nye bygning er en række af de førende kræfter inden for dansk rumforskning nu samlet på én lokalitet, hvilket ifølge Kristian Pedersen, direktør for DTU Space, vil få enorm betydning for instituttets arbejde:

- DTU Space er nu samlet ét sted, og det vil katalysere udviklingen af nye ideer og teknologier. Vi har tidligere bidraget til store missioner både i NASA- og ESA-regi, og jeg forventer, at dette arbejde vil blive styrket endnu mere. Samtidig har vi allerede nu set eksempler på et tættere samarbejde mellem forskningsgrupper, som vil få stor betydning for vores udforskning af jorden, klimaet og universet, siger Kristian Pedersen.

Indvielsen markeres med et Åben Dag-arrangement, hvor der vil være mulighed for at se nogle af de mange instrumenter, som DTU Space har udviklet til blandt andet NASA og ESA. Samtidig er der mulighed for at møde nogle af de forskere, som er med til at gøre DTU Space verdensledende inden for udvikling af eksempelvis stjernekameraer, magnetiske og geodætiske observationer og røntgenastronomi.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.086