23948sdkhjf

Vestas: Kina på vej mod paradigmeskifte

Fokus er ved at skifte fra pris til kvalitet på det kinesiske marked, vurderer den danske vindmølleproducent.
Vestas har været til stede på det kinesiske marked i adskillige år og har ved selvsyn oplevet, hvordan en mængde lokale vindmølleproducenter har kastet sig ind på det dengang lukrative marked og bombarderet det med billige vindmøller.

Tiden er dog ved at indhente mange af de kinesiske producenter, og ifølge Vestas’ marketing- og kommunikationsdirektør, Morten Albæk, drejer det sig i dag ikke blot om at stille så mange megawatt op som muligt, men også om at sikre vindmøller af den rette kvalitet. Det er konklusionen efter den kinesiske vindmølle-messe China Wind Power. Det skriver Ritzau Finans ifølge EPN.

- Morgendagens succesrige vindmølleproducent vil være dem, der bedre kan levere højkvalitetsløsninger, der giver projektejerne langsigtede bæredygtige og forudsigelse forretningsmodeller, siger Morten Albæk til Ritzau Finans.

Han understreger dog i samme åndedrag, at kineserne stadig har problemer, men at både producenter, projektudviklere og myndigheder har fået mere fokus på at løse dem.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156