23948sdkhjf

Ambu: Ny strategi skal overstige markedsvæksten

Ambu lancerer en ny strategiplan i kølvandet på GPS Four, som var medvirkende til at gøre 2011/12-regnskabet til en succes.
Regnskabsåret 2011/12 blev fremgangsrigt for Ambu, som præsterede en omsætningsstigning på 6 procent og en fremgang på bundlinjen med 67 procent til 115 mio. kr.

- I 2009 lancerede vi strategien GPS Four med det mål at gøre Ambu til en mere global, innovativ og effektiv virksomhed. Vi er nået langt i den proces, og i det forløbne år har vi nået flere vigtige milepæle: Omsætningen er steget til over 1 mia. kr., EBIT-marginen har nået 15%, og der er opnået et stærkt frit cash flow. Samtidig gennemførte vi hen over sommeren den første akkvisition i strategiperioden. Trods udfordrende markedsforhold forventer vi i det kommende år at kunne opnå en god vækst, øge salget af nye produkter, fastholde EBIT-marginen og opnå et solidt cash flow, siger administrerende direktør Lars Marcher.

Forventer vækst over markedet
Selv om strategiplanen GPS Four er ved at udløbe, fortsætter processen med at styrke og udvikle virksomheden. Der er således fastlagt nye delmål for det kommende regnskabsår i en plan, der har overskriften ”The Destination”.

På den baggrund forventer Ambu fortsat at kunne opnå en vækst i omsætningen, der er højere end markedsvæksten.

I 2012/13 forventes den samlede omsætning at stige til niveauet 1.125 mio. kr. svarende til en stigning i niveauet 7-8 procent målt i såvel DKK som lokal valuta og en organisk vækst på 3-4%.

EBIT-marginen før særlige poster forventes i 2012/13 at blive i niveauet 15%, mens resultatet før særlige poster og skat forventes at ligge i niveauet 14,5% af omsætningen.

Kor fortalt: Udviklingen i Ambu i 2011/12:
• Omsætningen blev i 2011/12 på 1.045 mio. kr. – en stigning på 6% målt i danske kroner (2010/11: 5%) og 4% målt i lokal valuta (2010/11: 5%). Den organiske vækst (ekskl. den tilkøbte elektrodeforretning) blev på 2% i lokal valuta og 4% i danske kroner.
• Den tilkøbte elektrodeforretning har siden overtagelsen den 1. juni 2012, som forventet, bidraget med en omsætning på 18 mio. kr. og har haft en beskeden påvirkning på indtjeningen på minus 2 mio. kr.
• Resultat før skat blev på 150 mio. kr., mens årets resultat udgjorde 115 mio. kr. mod 69 mio. kr. i 2010/11.
Læs mere om: Ambu
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093