23948sdkhjf

Lodam får topkarakter af sine medarbejdere

En nominering til Prisen for Livsbalance 2012 og en flot 8. plads i den nyligt offentliggjorte Great Place to Work liste med Danmarks Bedste Arbejdspladser 2012 blev det til for den lokale Sønderborg-virksomhed Lodam.
At være blandt Danmarks bedste arbejdspladser er en del af Lodams vision. Et godt arbejdsmiljø er et vigtigt grundlag for at kunne skabe innovative produkter og høj vækst. Men Lodam ser det i høj grad også som en måde at være samfundsansvarlig på.

- Vi vil gerne bidrage til at inspirere andre virksomheder til at arbejde med medarbejdertrivsel og arbejdsglæde. For os er der en vigtig balance i at udvikle os og have det sjovt samtidig med, at vi leverer et godt resultat, udtaler Kristian Strand, adm. direktør i Lodam.

Koster ikke på bundlinjen
At blive nomineret til Prisen for Livsbalance er en fin anerkendelse, men der er er i virkeligheden kun vindere ved at arbejde med livsplanlægning - medarbejdere, virksomhedens ejere og det øvrige samfund. Lodam bidrager med fokus på work-life balance ved at give medarbejderne mulighed for at skabe balance mellem arbejdsliv og privatliv.

- Det gør vi med konkrete tiltag i form af undervisning, coachingforløb, mulighed for særlige aftaler (nedsat tid, skånehensyn mm.), men også ved at være åbne omkring det – nogle gange har medarbejderen brug for at virksomheden er fleksibel – og andre gange har virksomheden brug for at medarbejderen er fleksibel, siger Kristian Strand.

Og som man kan se af Lodams resultater, har arbejdet med at være blandt Danmarks bedste arbejdspladser ikke kostet på virksomhedens resultat – måske snarere tværtimod.

Virksomheden er endnu engang blevet kåret til Gazelle-virksomhed af Børsen – faktisk for 5. gang på 6 år. Derudover taler de konkrete tal på medarbejderomsætningen (under 2%) og sygefraværet (1,2%) for sig selv. Lodam er desuden vokset fra 52 medarbejdere ved sidste undersøgelse til 77 medarbejdere i 2012.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078