23948sdkhjf

Nano-computere skal måle menneskers helbred

Forskere på DTU vil udvikle en slags elektronisk skytsengel, der kan overvåge vores velbefindende.
En gruppe forskere på DTU er med i kapløbet om en bevilling på 7,5 mia. kr. fra EU’s forskningspuljer. Forskerne håber, at projekt Guardian Angel vil blive et af to udvalgte projekter, der modtager den store bevilling. Det skriver Videnskab.dk.

Tanken med projektet er at skabe en computer i nano-format, som hele tiden kan monitorere en persons helbred og velbefindende.

- Skytsengle er usynlige hjælpere, som træder til, når vi er i fare. Vores projekt går i alt sin enkelthed ud på at lave en moderne skytsengel. Teknologien skal altså holde øje med os, så vi kan slappe af og ikke behøver bekymre os om sygdom eller farer i vores omgivelser, siger professor ved Institut for Informatik på DTU, Jan Madsen, til Videnskab.dk.

For eksempel kan skytsenglen advare, hvis personens puls eller blodtryk er unormalt, eller den kan varsko en allergiker, hvis vedkommende fx bevæger sig ind i et område med mange birketræer.

Computeren skal være så lille, at den kan integreres i fx tøj eller lignende, og som en særlig feature skal den være selvforsynende rent energimæssigt og være koblet op til et trådløst netværk, hvor den kan udveksle informationer med andre.

Forskergruppen forventer, at projektet kan blive til virkelighed inden for 10 år med tilstrækkelig støtte, men selv hvis de ikke får adgang til de mange EU-milliarder, forventer de at kunne arbejde videre med projektet i de kommende år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.09