23948sdkhjf

Anden gang er lykkens gang for Rambøll i Indonesien

Da Rambøll Telecom første gang forsøgte sig i Indonesien, blev det ikke den succes, selskabet havde håbet på. Men anden gang har et lokalt partnerskab sikret Rambøll Telecom fodfæste.
Det skriver Børsen.

En lokal partner kan være en afgørende succesfaktor for vestlige virksomheder, der vil ind på det indonesiske marked. Det har Rambøll Telecom, der er med til at stille telemaster op på det indonesiske mobilmarked, erfaret på den hårde måde.

Manglende indsigt i en indviklet lovgivning, komplicerede skatteregler og et hav af tilladelser var for flere år siden en central årsag til, at Rambøll Telecom måtte trække sig ud af Indonesien. Da selskabet i 2008 igen forsøgte sig på det Indonesiske marked, var det derfor med en helt anden tilgang til opgaven.

- Der er meget store muligheder med de volumener, der er på det indonesiske marked. Men man bliver nødt til at prøve at forstå indonesernes tankegang for ikke at blive snydt. Derfor har vi et samarbejde med en lokal partner. Det giver adgang til netværk og bedre sagsbehandling, siger Jørgen Laustsen, adm. direktør for Rambøll Telecom, til Børsen.

Den lokale partner er en salgsagent, der har ansatte med henholdsvis kinesisk, indisk og indonesisk baggrund. Det er ifølge Børsen den lokale partners opgave at sparke døre op og sørge for, at de første faser fungerer, mens Rambøll Telecom selv står for det tekniske og kommercielle.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063