Ny fabriksdirektør for Schneider Electrics fabrik i Ringsted
Jane Aarup, 43 år, tiltræder torsdag som fabriksdirektør for Schneider Electric-fabrikken i Ringsted, der i folkemunde også er kendt som Lauritz Knudsen-fabrikken.
Siden blev hun indkøbssupport på nye projekter, i 2005 indkøbschef for det danske selskab og i 2007 udnævnt til indkøbschef for Danmark og Riga. Siden 2009 har Jane Aarup haft det europæiske ansvar for strategisk indkøb af elektronik, brand labelling og projekt-support for produktion af installationsmateriel.
Før sin karriere i Schneider Electric, har Jane Aarup besat stillinger i Alcatel, GN Nettest og Intel Corp. Med sig i bagagen har Jane Aarup en uddannelse indenfor driftsteknik samt en Merkonom-uddannelse med speciale i indkøb, hun er desuden certificeret Green Belt i Six Sigma.
I sin nye stilling som fabriksdirektør får Jane Aarup god brug for såvel sit danske fundament som sin internationale ekspertise. For selvom fabrikken som det eneste sted i verden producerer de kendte danske Lauritz Knudsen-stikkontakter og -dataudstyr, har internationale produktionslinjer de seneste år også fundet vej til Ringsted. Således produceres der i produktionshallerne i Ringsted i dag datakonnektorer til markeder i resten af Europa, Asien og Australien.
Privat er Jane Aarup gift, har to døtre på 14 og 9 år og bor i Viby Sjælland.
Schneider Electric er global specialist i energioptimering, og omkring 150 fastansatte har deres daglige gang på den ca. 19.000 kvadratmeter store produktion i Benløse i Ringsted.