23948sdkhjf

ITEK når højeste omsætning siden finanskrisens start

Det er især eksporten, der er skyld i den stigende omsætning blandt ITEK-virksomhederne.
ITEK har de seneste år haft en positiv udvikling i omsætningen, og i 2012 nåede omsætningen således det hidtil højeste niveau siden finanskrisen. Det skriver DI ITEK med afsæt i en analyse, branchefælleskabet har lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Omsætningen i ITEK steg voldsomt i starten af 2010, men forskansede sig derefter omkring et niveau på 210 mia. kr. Siden da har udviklingen fulgt en svagt stigende tendens og i juni måned 2012 nåede omsætningen et niveau på 219,9 mia. kr.

Øget eksport
Ifølge DI ITEK er det ikke mindst en øget eksport, der er årsag til, at omsætningen har været stigende.

- Eksporten har de seneste år fået større betydning for omsætningen i ITEK, og i dag udgør den næsten en tredjedel af den samlede omsætning. De sidste fire år har eksporten i ITEK været stødt stigende, og efter at have nået det hidtil højeste niveau på 61,8 mia. kr. i februar 2012 lå eksporten i august små 2 procent lavere på 60,6 mia. kr., skriver DI ITEK.

Den positive udvikling i eksporten er bredt funderet blandt underbrancherne. De mest eksporterende brancher engroshandel med it-udstyr og fremstilling af andet elektronisk udstyr – som tilsammen varetager ca. 60 procent af den samlet eksport i ITEK – går frem med hhv. 2,4 og 0,7 procent de seneste tre måneder i forhold til de tre foregående måneder.

Ifølge DI ITEK er fremstilling af computere og kommunikationsudstyr den eneste branche der går tilbage, men branchen bidrager kun med ti procent af den samlede eksport i ITEK.

DI ITEK er et branchefællesskab i DI for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation.

Kilde: DI ITEK

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094