23948sdkhjf

CFO siger stop hos nordjyder

Hos den nordjyske udvikler af trådløs teknologi RTX har virksomhedens CFO, Morten Axel Petersen, valgt at takke af i sin stilling.

RTX oplyser i en børsmeddelelse, at "han har besluttet at forlade selskabet for at blive CFO i et kapitalfondsejet selskab i en anden branche", men at han vil fortsætte i sin stilling frem til udgangen af maj i år.

Morten Axel Petersen bruger lejligheden til at sige tak for sin tid i RTX, hvor han har været siden 2019.

- Det har været et privilegium at være en del af RTX i de seneste fire år. RTX er stærkt positioneret for fortsat lønsom vækst baseret på nære relationer til kunder, som er globalt førende i deres respektive brancher og baseret på mine RTX kollegers dybe kompetencer. Jeg vil gerne takke Peter Røpke, mine øvrige kolleger og bestyrelsen for det konstruktive samarbejde gennem årene, siger han i børsmeddelelsen.

Her siger CEO Peter Røpke også tak for samarbejdet.

- Jeg har værdsat det tætte partnerskab med Morten. Siden Mortens tiltrædelse i 2019 har han bidraget væsentligt til udviklingen af RTX. Vi ønsker ham alt det bedste i hans fremtidige virke, lyder det fra Peter Røpke.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08