23948sdkhjf

Ultralydsvirksomhed får investering i Løvens Hule

Den danske startup Wibe For Good kunne i torsdagens udgave af DR-programmet Løvens Hule tage hjem med en investering fra den kendte iværksætter Jesper Buch.

Wibe For Good har udviklet en maskine, deres Straw Cleaner, der ved hjælp af ultralyd kan rense glassugerør, og serieiværksætteren sikrede sig 10 procent af virksomheden for 500.000 kroner.

Maskinen skal være med til at løse problemet omkring engangsbrug, og minimere den enorme mængde engangssugerør, som hver dag bliver smidt i skraldespanden og ligeledes løse problemet med rengøringen af de bæredygtige alternativer.

Bag Wibe For Good står de to ingeniører Jesper Gørløv Bugge, CTO, og Kenneth Rueskov Møller, CEO.

Målsætningen med investeringen er nu at sætte endnu mere gang i salget ved at udbrede kendskabet til Wibe For Good både i Danmark og på verdensplan.

- Wibe For Good er en fantastisk mulighed for at gå forrest, og være med til at hjælpe en branche, som er nødt til at gøre op med papsugerøret og de mange andre engangsløsninger, som forringer oplevelsen af drikkevarerne, siger Jesper Buch i en pressemeddelelse.

Wibe For Goods Straw Cleaner garanterer klinisk rengøring af både inder- og yderside af glassugerørene. En problematik som opvaskemaskinen eksempelvis ikke har kunne løse.

- Vi håber, at Wibe For Good kan være med til at bane vejen for oplevelsesindustrien med en løsning, som er nem at håndtere i praksis, og som skubber til både vores præferencer og forbrugsvaner, siger CEO Kenneth Rueskov Møller.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083