Robotproducent jagter millioner og gør klar til salg
Aarhus-virksomheden Agrointelli planlægger at hente 40 millioner kroner i frisk kapital. Det skriver Agriwatch.
Pengene skal bruges til yderligere skalering og ekspansion i Europa. Forventningen er at fordoble omsætningen fra 15 millioner kroner i 2022 til 31 millioner kroner i år.
Derudover er det planen at gøre virksomheden salgsklar i løbet af de kommende et til tre år. Administrerende direktør Jens Brylle fortæller, at der allerede er interesse i markedet.
- Det er store industri- og landbrugskoncerner eller traktor- og redskabsproducenter, som er oplagte købere af os, siger han til Agriwatch.
Agrointelli producerer robotter, der kan håndtere forskellige markopgaver. Så sent som i 2020 fik virksomheden tilført 108 millioner kroner fra blandt andet Nordic Alpha Partners og Vækstfonden.
Originalartikel: https://agriwatch.dk/Nyheder/Food_tech/article14958074.ece?utm_campaign=AgriWatch%20Morgen&utm_content=2023-02-08&utm_medium=email&utm_source=agriwatch