Nyt fra bestyrelser og direktionsgange
Se hvilke virksomheder med relation til elektronikindustrien, der melder om udskiftninger i bestyrelsen eller på ledende poster i denne uge.
Claus Jensen, formand for Dansk Metal, Birgitte Nauntofte, direktør i Novo Nordisk Fonden, samt Charles Nielsen, forsknings- og udviklingsdirektør hos Dong Energy A/S er indtrådt i Akademiet for de Tekniske Videnskabers Tænketank.
Tænketanken har til formål at sætte fokus på aktuelle samfundsmæssige problemstillinger, hvor den tekniske og naturvidenskabelige forskning kan bidrage med løsninger.
Ericsson Danmark A/S
Alan Triggs, Ghana, er indtrådt i bestyrelsen hos Ericsson Danmark A/S i stedet for Per Henri Bramefelt, Sverige (kilde: Børsen).
Sandberg A/S
John Thomas, koncernchef for EET, er blevet udnævnt til bestyrelsesformand hos Sandberg A/S i stedet for Olaf Poulsen.
Sandberg A/S er leverandør af it-tilbehør.
Signalix ApS
Keld Holm Jensen er indtrådt som direktør hos Signalix ApS i stedet for Ryszard Lipski (kilde: BIQ.dk).
Signalix udvikler GSM/GPRS telemetri moduler, som gør det muligt for maskiner at kommunikere med mennesker og/eller andre maskiner.