Droneleverancer skal effektivisere havvind
Fremtidens havmølleparker skal ikke bare være større og bestå af endnu højere og kraftigere vindmøller; de skal også være billigere og mere effektive i drift.
Regnestykket er enkelt: Skal vi nå vores mål om 70 procent reduktion i CO2-udledningen i 2030 og et fossilfrit samfund i 2050, så skal der fart på og skrues gevaldigt op for effektivisering og industrialisering.
- Fra 1990 og frem til i dag har vi reduceret 20 procent af CO2’en, siger Lars Holm Nielsen, head of R&D service operations i Siemens Gamesa:
- I løbet af de næste 30 år skal vi reducere yderligere 60 procent. Det betyder, at vi skal være tre gange så aggressive for at nå vores mål, og det er en fundamental ændring. Derfor skal servicering af vindmøller industrialiseres, siger han.
Sparer tid og udledning
Automatiserede droner er et godt bud på en del af den industrialisering, og det arbejder en partnerkreds bestående af Siemens Gamesa, Esvagt, Upteko og Syddansk Universitet i regi af Energy Cluster Denmark på at løse.
I innovationsprojektet Flexible Offshore Drone for Wind (FOD4Wind) vil man reducere nedetid, CO2-udledning og omkostninger til service betydeligt ved at placere droner på parkens vindmølleserviceskib – et såkaldt SOV – og programmere dronerne til at levere reservedele og værktøj direkte fra skib til teknikerne i møllen.
I dag overføres reservedele med SOV, hvilket selv med omhyggelig planlægning tager lang tid og kun vil tage længere tid i takt med, at parkerne bliver større.
- Kan vi erstatte sejlads med droneflyvninger fra større skibe, så sparer man mange af turene rundt i vindmølleparken. Det er der et stort potentiale i – både i tid og i CO2-udledning, siger Benjamin Meinertz, partner i Upteko.
Hurtigt og præcist
Upteko programmerer de fuldautomatiske droner, som skal lette fra Esvagts skibe og fragte grej og værktøj til havvindmøllens nacelle. Droner vil herudover kunne udføre andre opgaver fra skibet – noget, Esvagt ser stort potentiale i.
- Vi skal hele tiden udvikle vores værditilbud til kunderne, og det er dronerne et eksempel på. Pakkeleverancer har stort potentiale, men derudover kan innovationsprojektet for eksempel også være med til at flytte inspektion af møller fra at være en manuel proces til at være automatiseret. Det vil give en hurtigere og meget mere præcis måling, siger Nils Overgaard, head of special projects i Esvagt.
Også fra Syddansk Universitet ser man industrialisering af vind som et område i rivende udvikling. Kjeld Jensen, lektor, på SDU Dronecenter får mange henvendelser om vindmøller i øjeblikket.
- Vi er på vej mod den største grønne omstilling nogensinde, og vindmøller er centrale i den. Der er et kæmpe potentiale i at industrialisere, også med øget brug af droner, pointerer han.
Stort besparelsespotentiale
Lykkes man med fuldt autonom vindmølleinspektion og pakkeleveringer af for eksempel værktøj ved hjælp af droner og faste ladestationer på SOV’er, vil effekten da også være markant:
- Med innovationsprojektet introduceres et uset niveau af autonomi og hastighed, der vil optimere O&M-omkostningerne ved at servicere offshore vindmøller, siger Anne Bjerre Hammer, project manager hos Energy Cluster Denmark.
Dronerne kan bruges til flere forskellige formål og vil både reducere omkostninger og CO2-udledninger. Baseret på 70 installerede ladestationer med droner vil effekten årligt ifølge projektpartnerne i 2030 være reduceret nedetid på 12.250 timer, 13.000 tons CO2-reduktion, en forøget energiproduktion med 39.200 MWh, reducerede omkostninger til service med 424 millioner kroner og øget beskæftigelse på 180 medarbejdere.
