23948sdkhjf

Automationsgruppe får nyt navn

Nordisk automationsgruppe er på bare et år vokset til 400 medarbejdere

Gruppen af nordiske automationsvirksomheder, Nordic Automation Partner, som på bare et år er vokset til 400 medarbejdere, har nu fået et nyt samlet navn. Gruppen kalder sig "Init".

Rækken af automationsfirmaer, som hører til gruppen, får nu tilføjet et "part of Init" til deres navne. Det fortæller gruppen i en pressemeddelelse.

Init har 23 kontorer hovedsageligt i Danmark, Sverige og Norge. I Danmark er det største firma Picca Automation med over 100 medarbejdere.

Automationsgruppen er opstået ud af et samarbejde mellem Picca Automation og kapitalfonden Axcel. Det er Picca Automations direktør Henrik Jensen, som også bliver direktør for den samlede gruppe.

- Vi ser store fordele for vores kunder og medarbejdere ved at opbygge nordens førende industriel IT- og automationspartner med fokus på bæredygtige og intelligente løsninger, samt ny teknologi, siger Henrik Jensen.

- Vi oplever en høj efterspørgsel på vores løsninger og er stærkt positioneret til at vokse i fremtiden. Vi har det seneste år samlet de allerbedste virksomheder i branchen, og står allerede stærkt med en samlet omsætning på DKK 500 millioner og 400 medarbejdere. Axcel har stor erfaring med udvikling af nordiske selskaber, og med Axcel ombord har vi sat turbo på vores igangværende udviklingsagenda, siger han.

Christoffer Müller, som er partner i Axcel, udtaler: 

- Vi ser et betydeligt potentiale for kunder og medarbejdere ved at skabe en større nordisk gruppe, hvorfor vi tror på Init som en fremtidig vinder i en attraktiv branche. Vi glæder os over partnerskaberne med førende IT- og automationsvirksomheder, samt dygtige og dedikerede medarbejdere, der i dag kommer endnu mere i familie med hinanden, eftersom alle får fælles efternavn, nemlig ”part of Init”.

Init ejes i fællesskab af Axcel og de hidtidige virksomhedsejere i de enkelte virksomheder.

Init blev etableret i januar 2022 som Nordic Automation Partner med fusionen af danske Picca Automation og PD-Automation. Siden er en stribe selskaber kommet til. Det gælder svensk-norske Acobia og de danske virksomheder Logimatic, AN Group, Inuatek, 3Tech Automation, ProjectBinder, MBB Consult og svenske Martensson Consulting.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078