23948sdkhjf

Kitron henter millionordre

Den norske EMS-producent skal udvikle militært kommunikationsudstyr til Kongsberg.
Ordren har en samlet værdi på 70 mio. norske kr. med mulighed for en udvidelse på yderligere 20 mio. norske kr. Levering skal finde sted i 2013-2015.

- Forsvar er et af vores vigtigste markedsområder. Denne kontrakt bekræfter vores konkurrencekraft og stærke position inden for dette segment, siger Kitrons koncernchef Jørgen Bredesen.

Kontrakten med Kongsberg består i en levetidsforlængelse af allerede leveret kommunikationsudstyr hos det norske forsvar, og den vil gøre forsvaret i stand til at møde fremtidens operative behov. Opgraderingen skal give en robust og sikker radiokommunikation baseret på IP.

Det er Kitrons datterselskab Kitron AS i Arendal, der skal stå for leverancerne til Kongsberg.

- Dette er en meget vigtig aftale for Kitron og for fabrikken i Arendal. Aftalen viser vores kompetence inden for avanceret kommunikationsudstyr og styrker vores position som leverandør af elektronik til forsvarsindustrien, siger Jørgen Bredesen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.087