23948sdkhjf

Direktør forlader Lemvigh-Müller

Administrerende direktør Morten Jørgensen er fratrådt sin stilling hos stål– og teknikgrossisten Lemvigh-Müller.
- Administrerende direktør Morten Jørgensen er d.d fratrådt sin stilling i Lemvigh-Müller A/S. Fratrædelsen er sket efter gensidig aftale.

Det står der i en kortfattet meddelelse dateret den 24. september på virksomhedens hjemmeside.

Bestyrelsesformand Christian Lemvigh-Müller oplyser overfor Electronic Supply, at det er en meget ny udvikling, og at bestyrelsen derfor endnu ikke har haft mulighed for at tage stilling til, hvordan den skal gribe sagen an med hensyn til at genbesætte posten.

- Nu skal vi have bestyrelsesmøde på tirsdag, hvor vi skal sondere, hvordan vi griber sagen an. Så jeg kan ikke rigtigt sige noget inden da, siger Christian Lemvigh-Müller til Electronic Supply.

Foreløbigt har bestyrelsen konstitueret Morten Trolle, direktør for logistik, indkøb og produktion, som administrerende direktør. Direktionen udgøres således på nuværende tidspunkt af Morten Trolle og Jan Meldgaard, der er direktør for it og økonomi.

Bestyrelsesformand Christian Lemvigh-Müller udtrykker anerkendelse af den indsats, Morten Jørgensen har ydet for selskabet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063