23948sdkhjf

Sikkerhed bliver en udfordring i intelligente elnet

Dansk Energi forudser, at det fremover bliver en udfordring at sørge for sikkerhed i det intelligente elnet.
Hvor driften af elforsyningen tidligere handlede om at sikre volt og ampere nok i stikkontakten, bliver udfordringen i fremtiden at sørge for datasikkerhed. Det gælder nemlig om at undgå eksempelvis hackere.

Det skriver P4 Bornholm.

- Det er meget vigtigt, at myndigheder, både indenfor energiområdet og også indenfor it-sikkerhedsområdet får sat sig sammen og får aftalt en klar ansvarsfordeling, siger Morten Baadsgaard Trolle, branchechef i Dansk Energi, til P4 Bornholm.

- For den dag uheldet skulle være ude, er det afgørende at vide, hvem der gør hvad. Så skaderne minimeres, og elforsyningen hurtigt kommer op og fungerer igen, påpeger han.
Branchechefen er imidlertid ikke bekymret for datasikkerheden i det bornholmske projekt Eco-Grid.

- Jeg er helt sikker på, at der er tænkt grundigt over de it-sikkerhedsmæssige udfordringer, som et så stort og smart elnets-projekt kan give anledning til, siger Morten Baadsgaard Trolle til P4 Bornholm om sikkerheden i Eco-Grid.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125