Job
Elektroniktekniker / radiotekniker
Vil du være en del af en virksomhed med spændende opgaver og et godt team, så er det nu du skal gribe chancen. DMTonline er en virksomhed i vækst, og derfor søger vi en medarbejder til vores elektronikværksted.
Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark
Din opgave:
Opsætning og vedligeholdelse af radiosystemer samt montering af udstyr ude hos kunderne over hele landet.
Kvalifikationer:
- At du brænder for elektronikfaget.
- At du har ’hænderne skruet rigtigt på’, og at du efter grundig oplæring kan arbejde på egen hånd med installation og afprøvning af radioudstyr i køretøjer, på skibe og andre industrielle setups.
- At du er fortrolig med IT og evt. har kendskab til Netværk og IP set-up.
- At du er kunde- og serviceorienteret, og føler dig komfortabel med at guide kunderne over telefonen til den gode og holdbare løsning.
- At du har lyst til at deltage i salgsarbejdet.
- At du har humor og er vant til et travlt arbejdsmiljø.
Vi forventer af dig:
- At du er en robust, energisk og proaktiv medarbejder.
- At du kan holde mange bolde i luften, også i pressede situationer.
- At du efter oplæring kan fejlfinde og reparere radioudstyr.
- At du har kendskab til elektronikfaget.
- At du har kørekort B.
Vi kan tilbyde dig:
- Et alsidigt job med mulighed for personlig udvikling, herunder grundig oplæring, hvor vi tager udgangspunkt i din baggrund og dine kompetencer.
- Et spændende og udfordrende job i en virksomhed i vækst.
- Et job, hvor du har mulighed for at være med til at udvikle virksomheden.
- Et rigtig godt arbejdsmiljø og godt sammenhold blandt kollegaer.
- Et job i helt nyt domicil.
Vi skal gøre opmærksom på, at DMTonline er en røgfri virksomhed.