23948sdkhjf

Den sidste Olufsen forlader B&O

Siden stiftelsen af B&O i 1925 har stifterne og deres efterkommere altid siddet med i bestyrelsen. Men nu falder den sidste efterkommer for aldersgrænsen og udtræder af bestyrelsen.
I de 87 år, Bang & Olufsen har eksisteret, har en Bang eller en Olufsen altid siddet med ved bestyrelsesbordet – men det er slut nu. Peter Skak Olufsen har indtil nu været den sidste efterkommer af stifterne i bestyrelsen, men nu falder han for aldersgrænsen på 70 år og træder derfor tilbage. Det skriver TV/Midt-Vest.

Peter Skak Olufsen, der er kammerherre og tidligere godsejer, har været medlem af bestyrelsen i hele 40 år og har i 12 år været bestyrelsesformand. Det var hans farbror Svend Olufsen, der i 1925 stiftede virksomheden sammen med Peter Bang.

I bestyrelsen bliver Peter Skak Olufsen nu afløst af André loesekrug-Pietri, direktør for A Capital, som for nyligt har investeret i B&O.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095