23948sdkhjf

Eksporten holder hånden under B2B-handlen

B2B-handelssektorens eksport er steget betydeligt de senere år og har været medvirkede til en stigning i sektorens omsætning, siden bunden blev nået omkring årsskiftet 2009/2010.
Efter nogle hårde kriseår steg omsætningen i B2B-handelssektoren markant i 2010, hvorefter der siden starten af 2011 har været en vis stabilisering i omsætningen.

Stigningen i omsætningen i 2010 var markant større for eksporten end for den indenlandske omsætning, og eksporten har dermed været en central faktor til at få handelssektoren gennem krisen. Sektorens eksportandel er steget stødt de seneste år og ligger medio 2012 på 31 procent. Det viser en ny analyse fra DI Handel.

- Vores eksporttal viser med al tydelighed, at engroshandlens situation på hjemmemarkedet generelt er vanskelig. Salget er ganske vist steget i perioden 2010 til i dag, men vi ser ud til at bevæge os på samme niveau, uden udsigter til den store vækst. Det gælder fx leverandører til industri, detail og byggeri, siger branchedirektør Lars William Wesch, DI Handel.

Flere handelsvirksomheder skal på eksportmarkederne
- Derfor skal flere handelsvirksomheder ud på eksportmarkederne og sælge varer i kombination med den knowhow, service og viden, som adskiller dem fra deres udenlandske konkurrenter. Reelt er der tale om en form for serviceeksport, hvor varen måske indkøbes i Asien, forhandles via den danske grossist og distribueres til kunder over hele verden, fortsætter Lars William Wesch.

DI Handels seneste medlemsundersøgelse viser, at 56 procent af handelsvirksomhederne har salg til udlandet, hvor langt de fleste virksomheder har fokus på de nordiske lande og Tyskland. Mere end halvdelen af de eksporterende handelsvirksomheder overvejer ikke salg til nye markeder, men det bør de ifølge branchedirektøren gøre:

- Danske virksomheder er dygtige købmænd, en kompetence som reelt kan udnyttes globalt af flere handelsvirksomheder, herunder også mindre og mellemstore grossister, der hidtil har satset på det danske marked, slutter Lars William Wesch.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093