Mennesker slå robotter ved slutmontage
Når det gælder små serier, er mennesker stadig robotter overlegne, i slutmontagen. Det viser undersøgelser fra Charlmers Tekniska Högskola.
Modelfoto/Colourbox.
Af Henrik Eilers
80 procent af alle opgaver i montagen hos de medvirkende virksomheder foretages i dag med håndkraft eller med en eller anden form for håndværktøj.
- Der kræves en stor fleksibilitet for at producere mange forskellige varianter af produkter, og her er mennesket stadig mere fleksibel end robotter. En anden årsag til den højere grad af manuel montage er, at komponenterne er bygget til manuel montage. For at kunne monteres af en robot, skal produkterne være meget mere præcise, siger Åsa Fasth.
Kognitiv automation
For at kunne vælge og bruge det rigtige niveau af automation skal valget ifølge Åsa Fasth være velbegrundet. Hun har brugt en 12-trinsskala til at måle produkt- og informations-flowet under montagen og til at undersøge graden af automation ved de forskellige arbejdsstationer i montagen. Dels har hun analyseret den fysiske automation, som beskriver, hvilke værktøjer montøren bruger til montagen, og dels den kognitive automation, som handler om, hvordan og hvad montøren skal montere.
Et eksempel på det sidste er, når en operatør plukker komponenter ved et stort montagebord til mange forskellige produkter. I stedet for at have et stykke papir med en lang liste over komponenter, som skal plukkes, så tændes en lampe, der hvor operatøren skal plukke. Operatøren trykker efterfølgende på lampen, som sender et signal til systemet om, at han har plukket en komponent. Dermed kan man sikre materiale-flowet og sørge for, at der er nye komponenter, når de gamle er brugt op.
- Ved at bruge lamper mindskes også den kognitive belastning for operatøren, som ikke behøver kigge på en liste for at vide, hvilke komponenter der skal monteres. Det går dog selvfølgelig ikke at stole blindt på systemet, siger Åsa Fasth.
Tekniske løsninger kan forbedre kommunikationen
Åsa Fasth håber, at hun kan forandre tankegangen i industrien, så det ikke bare er den fysiske automation, der er vigtig, men også den kognitive.
- Jeg mener, man også skal tage hensyn til merværdien ved medarbejdere og ikke bare måle på tid, penge og produktivitet. Ved at bruge smarte håndværktøjer bliver det enklere for operatørerne at håndtere de store variationer, siger hun.
Ifølge Åsa Fasth går udviklingen mod mindre fysisk og mere kognitiv automation:
- I 1980’erne, da alle robotter kom frem, var der mange, der købte en, fordi man kunne. Man overautomatiserede, og det er vel på samme måde med kognitiv automation nu, hvor der findes fx smartphones. Risikoen er, at operatøren bliver for passiv og holder op med at tænke selv. Så kan det gå ud over kvaliteten. Modsat kan operatøren få større handlefrihed og mulighed for at planlægge sin egen dag med flere hjælpemidler, slutter Åsa Fasth.
