23948sdkhjf

Lille plus hos Wirtek

Efter en række turbulente regnskaber er der atter sorte tal på bundlinjen hos Aalborg-virksomheden.
I første halvår omsatte Wirtek for 3,096 mio. kr., hvilket svarer til en vækst på 60 procent. Resultat før skat blev et overskud på 0,3 mio. kr. mod et underskud på 0,6 mio. kr. i første halvår 2011.

- De gode resultater for første halvår af 2012 er på linje med ledelsens forventninger, idet selskabet siden andet halvår af 2011 har været inde i en positiv trend med flere nye kunder og profitabel omsætningsvækst. Ledelsen er meget tilfreds med udviklingen i perioden, der viser, at de seneste års arbejde med tilpasning af koncernen nu udmønter sig i positive resultater, skriver Wirtek i sit halvårsregnskab.

På den baggrund fastholder virksomhedens ledelse forventningerne om en omsætning på 6,0-7,5 mio. kr. i 2012 og et overskud før skat på 0,5-1,0 mio. kr.

- Selskabets prognose for regnskabsåret 2012 er dog behæftet med en del usikkerhed grundet de konjunkturmæssige usikkerheder, der fortsat præger markederne, konstaterer Wirtek dog.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079