23948sdkhjf

Sønderjyder har rekordfyldt ordrebog trods komponentkrise

Automationsvirksomheden Daniit på Als har travlt som aldrig før.

Og selvom der det seneste års tid har været længere ventetid på at få fat i mange komponenter, oplever Daniit heldigvis, at kunderne er meget forstående - og at det ikke afskrækker dem fra at indgå en købsaftale. Tværtimod.

- Situationen er jo den samme for alle. Hos Daniit er vi meget opmærksomme på at forventningsafstemme med kunden i forhold til en realistisk leveringstid, og det sætter de pris på. Vi har lige nu ordrer inde for et beløb, der overstiger vores samlede omsætning for hele sidste år. Selv om nogle af projekterne rækker flere år frem, så tegner det til at blive et fremragende 2022, siger Daniits salgsdirektør Søren Lassen i en pressemeddelelse.

For at kunne følge med efterspørgslen har virksomheden netop ansat tre medarbejdere i nyoprettede stillinger som projektleder, programmør og automatikteknolog, ligesom Daniit har været ude og låne ekstra medarbejdere hos andre virksomheder.

Det er især afdelingen for projekttavler, der skal styrkes. Daniit oplever nemlig en stigende efterspørgsel på kundespecifikke projekttavler.

- Vi har mange 'konkollegaer', der er rigtig gode til at bygge standardtavler. Vi har specialiseret os i at lave kundespecifikke tavler til anlæg, hvor der ikke er to, der er ens. Kunden kan i høj grad få det, som han vil have det. Selv om det er superkomplekst, har vi både den nødvendige erfaring og de rigtige værktøjer til at udvikle dem både hurtigt og til den rigtige pris. Her spiller en tæt dialog en nøglerolle, siger Rene Møller, der er konstruktionschef ved Daniit.

Når det kommer til projekttavler, foretrækker Daniit derfor også at have rollen som underleverandør til hovedleverandøren. Det giver mulighed for at danne den langvarige relation og gensidige kendskab, som er en fordel, når der skal udvikles kundespecifikke projekter. Flere af de største kunder har da også været kunder ved den alsiske automationsvirksomhed i en længere årrække, fortæller virksomheden i pressemeddelelsen.

Se nøgletal for:
Læs mere om: Daniit
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.424