23948sdkhjf

Rekordomsætning hos RS Components i Danmark

På trods af den økonomiske krise kom komponentdistributøren flot ud af 2011/2012.
I alt omsatte RS Components A/S for 152,7 mio. kr. i 2011/2012, og det betød en fremgang på 20,9 mio. kr. sammenlignet med året før. I samme periode faldt resultat før skat dog med 3,3 mio. kr. og endte dermed på 5,7 mio. kr., men alligevel var der tilfredshed hos ledelsen.

- I betragtning af de generelle markedskonjunkturer og den økonomiske krise, der stadig omtales, mener vi at have leveret et rigtigt flot resultat, konkluderer RS Components i sit årsregnskab.

- Dette resultat skyldes primært et dedikeret kundefokus på vores store eksisterende kunder og deraf øget frekvens i deres ordrer til RS samt vores massive marketingpres til hele vores brede kundebase. Endvidere har vi oplevet en stor vækst i vores levering af vedligeholdelsesprodukter til industrien, skriver de videre.

I 2012/2013 forventer virksomheden, at den positive udvikling fortsætter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062